Magdalene Parken i Vedbæk
Magdalene Parken er en boligbebyggelse i historiske omgivelser i Vedbæk, på samlet 7.059 m² boligareal, fordelt på 12 lejligheder i de to eksisterende palæer, 2 portnerboliger, 7 rækkehuse og 42 nybyggede etagelejligheder, i alt 63 boliger.
De eksisterende bevaringsværdige bygninger består af et hovedhus, et anneks, samt to portnerboliger, alle i nybarok stil. De fire bygninger er tegnet af arkitekt Valdemar Birkmand og stod færdigt i 1908.
Magdaleneparken er blevet certificeret efter DGNB-systemet, som vurderer bæredygtigheden i bygninger indenfor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed – og projektet er blevet certificeret til DGNB Guld i september 2023.
Teddy Kierkegaard fra Falk-Rønne & Kierkegaard udtaler:
”Vi er utrolig stolte over at få DGNB guld certificering på Magdalene Parken. Det er ingen hemmelighed, at det er en større opgave, at få eksisterende bygninger, der konverteres certificeret i det nuværende DGNB certificerings system. Så vi er meget ydmyge og taknemmelige for, at vi er lykkedes med at komme i mål med DGNB Guld certificeringen på MAPA. Det har været en spændende og udfordrende opgave med både nybyg og nænsom renovering af de eksisterende palæer og portnerboliger, men det meste er gået op i en højere enhed i tæt samarbejde med Arkitema, Artha og MTH. Kæmpe cadeau og tak herfra til teamet”.
Download Salgsbrochure her
Læs mere om Magdalene Parken her
Alle boliger i Magdalene Parken er udlejede. Du har stadig mulighed for at skrive dig på vores venteliste, så du får besked når der er boliger, som bliver ledige.
Du kan skrive dig op her