DGNB
Bæredygtighed handler i høj grad om byggeprocessen.
DGNB har stort fokus på dette, da det har en afgørende betydning for et bæredygtigt resultat.
Bygningsreglementet stiller idag kun i begrænset omfang krav til selve byggeprocessen i relation til bæredygtighed. Ved at ha’ fokus på og arbejde efter de af DGNB opstillede byggekriterier, bliver processen en afgørende garant for et bæredygtigt resultat.
En bæredygtig byggeproces handler om, at man tidligt – allerede i designfasen forud for et byggeri, tænker bæredygtighed ind, og at man i hele byggeprocessen tænker tværfagligt. Bæredygtighedsprinciperne omhandler hvordan man håndterer byggeaffald på byggepladsen, godt arbejdsmiljø og for tidlig brugerinddragelse eller fx helt lavpraktisk hvordan man placerer tekniske installationer – for eksempel VVS – på en måde, så byggeriet er maksimalt fleksibelt. Der stilles bl.a. krav til miljømæssige, økonomiske og sociale/funktionelle forhold.
Miljømæssig bæredygtighed
Materialevalg er et af de steder, hvor der er store miljøgevinster at hente ved at være mere ambitiøs end minimumskravene. BR18 stiller krav til driften af et færdigt byggeri, dvs. specifikke energirammekrav, men ingen fordringer til materialevalgene i byggefasen.
I miljøregnskabet under DGNB kriterierne tæller materialer og opførelse af et byggeri lige så tungt som driften af det færdige byggeri. Livscyklusvurderinger af miljøbelastningen fra nye byggerier viser, at halvdelen af miljøbelastningen stammer fra produktionen og udskiftning af byggematerialer, mens selve energiforbruget til driften af byggerierne udgør den anden halvdel af den samlede miljøbelastning.
Økonomisk bæredygtighed
En væsentlig del af bæredygtigt byggeri er at have styr på økonomien – både i byggefasen og i driftsfasen. Eksempelvis kan et byggeri i løbet af de over 100 år, det typisk eksisterer, sagtens ændre karakter fra bolig til erhverv og måske tilbage igen.
Derfor bør det fra starten gøres muligt at ændre på etager og ruminddelinger uden at skulle ændre i de bærende konstruktioner. De bærende konstruktioner står typisk for 80 procent af et byggeris økonomiske og miljømæssige belastning.
Et andet eksempel er rengøring, som er en dyrere post end el, vand og varme.
Blandt andet derfor giver DGNB point for let tilgængelig vinduespudsning og nem vedligeholdelse. Totaløkonomisk tankegang er nøglen til økonomisk bæredygtighed.
Dvs. at man ikke kun kigger på omkostningen til at bygge, men også tager højde for driften. Det kan ofte være en god forretning at vælge dyrere løsninger i byggefasen, hvis de efterfølgende giver billig drift.
Social bæredygtighed
Social bæredygtighed handler om de mennesker, som bor eller arbejder i bygningerne og er med til at sikre god trivsel. Indeklima består af termisk komfort, luftkvalitet, dagslys, støj og akustik. Derfor giver det god mening at være mere ambitiøs end hvad BR18 lægger op til omkring eksempelvis luftkvalitet eller afgasning fra byggematerialer, som kan betyde meget for sundhed og indeklima især i et byggeris første leveår. Akustik og lydisolering er et andet eksempel, hvor DGNB stiller skærpede krav. Støj er meget generende, hvad enten det kommer fra ventilationsanlægget, naboen eller fra trafikken udenfor.
Mange mennesker har højere forventninger til et godt indeklima end det, som kravene i Bygningsreglementet bidrager til. Det kan også give et løft at stille klarere krav om træk og temperaturforhold i kontorbyggerier. I henhold til BR18 er det dog op til bygherren selv at fastlægge krav omkring dette.
